Struer Håndbold: 2 GODE KAMPE AF U14 DRENGE

fit

U14 drenge 1 var lørdag eftermiddag i Thyborøn og hente 2 points. Selvom Team Tangen ligger sidst i puljen, var det en kamp som holdet havde frygtet. Struer har altid haft det svært i Thyborøn hallen og havde deres første sejr i hallen til gode. Lørdag var der ikke meget spænding om, hvor sejren skulle lande. Drengene spillede en rigtig flot og diciplineret kamp, hvor godt forsvarsspil gjorde det nemt for Emil og William i målet at hive mange gode redninger frem. Holdet viste igen, at samspillet er ved at sidde i skabet, og samtlige spillere bød ind med en god præstation.
Sejren blev på 22-12 og kunne sagtens være blevet meget større.
U14 drenge 2 skulle søndag forsøge at følge op på flotte sejre i de seneste to kampe. Modstanderen var et stærkt Hjerm hold, der var kommet til Struer med forventning om sejr. De første 5 minutter af kampen var et studie i tekniske fejl i alle afskygninger, og man sad med fornemmelsen af, at kampen kunne ende 0-0. Herefter kom der for alvor gang i sagerne. Hjerm bragte sig foran, men Struer fik stille og roligt tingene til at fungere. I en heftig fight, hvor der blev kæmpet om hver en bold, kunne Hjerm gå til pause med en 2 målsføring. 2. halvleg blev en intens affære og Rasmus i målet gjorde sit til at holde hjemmeholdet inde i kampen. På en rigtig god fight bragte Struer sig foran med 2 mål og man fornemmede en hjemmeside. Desværre svigtede koncentrationen i de sidste 3-4 minutter og Hjerm udnyttede dette flot til at bringe sig foran med 14-13. Struer Håndbold fik ikke udbytte af det sidste angreb, og de grønne fra Hjerm kunne glæde sig over sejren. De to hold mødes igen på søndag, når Hjerm hallen ligger gulv til et revancheopgør.

Be the first to comment

Leave a Reply