Guide: Sådan hjælper du dyreungerne

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Af: Marie Hougaard, Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får årligt tusindvis af opkald om dyreunger, som bekymrede borgere mener er i nød. Her guider vi til, hvordan man bedst hjælper dyreungerne.

Harekillinger, rålam og fugleunger. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får i løbet af foråret, sommeren og efteråret mange opkald om dyreunger. Og dyreunger, der ligger alene i naturen, kan få os til at tro, de er forladte og i nød. Men ofte venter de bare på deres mor.

Dyreunger ligger ofte alene i naturen, og det betyder ikke, de er i nød. Moren er tit ude at finde føde, og ungen ligger og venter på, hun kommer tilbage. Derfor kan man komme i vejen for, at moren kommer hen til sin dyreunge, hvis man går mellem ungen og moren, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen.

Man kan selv gøre meget for at hjælpe dyreungerne:

  • Hvis dyreungen er kommet til skade eller forladt, skal du ikke tage ungen med hjem.
  • Hvis dyreungen er kommet til skade, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvor du vil få rådgivning til at hjælpe ungen bedst muligt.
  • Lad dyreungen ligge, den er oftest ikke i nød, men gemmer sig for farer og venter på sin mor. Gå langt væk fra ungen!
  • Dyreungen er ikke forladt, fordi den kalder på sin mor. Det er en måde at kommunikere til hende, hvor den er.

Be the first to comment

Leave a Reply